Kapitel 5 – Hvad er livsområder?
Som du har læst tidligere i bogen, så er det af den aller største vigtighed, at du ved hvordan du har det i de enkelte områder i dit liv!
Livsområderne er de områder som dit liv består af (i større eller mindre grad), og som er afgørende for hvor godt et liv du føler at du har! Hvis du er i balance i din livsområder, så vil du også opleve en stor portion livskvalitet, men hvis du er i ubalance vil du tilsvarende opleve at du har tankemæssigt fokus på de områder i dit liv, der ikke fungerer så godt, og fokus på de tanker som forstyrrer at du kan føle dig godt tilpas.
Nogle mennesker siger at de har et godt liv… Indtil de åbner op og fortæller hvad de virkelig føler!
Andre siger at de har et dårligt liv! Indtil de får øje på alt det de allerede har i deres liv!
Hvordan kan du bruge Livsområderne?
Ved at gennemgå hvert af de 10 OMRÅDER, vil du få fokus på HVOR det er at DU føler ubalance, og gennem de spørgsmål jeg stiller dig, får du masser af mulighed til at finde frem til løsninger på hvordan du kan SKABE balance i stedet for, i stedet for at leve en mellemtilfreds hverdag!
OBS! Dette kapitel er liiidt langt, da hvert enkel af de 10 områder har en side for sig – for overskuelighedens skyld.
Livsområderne!
Hvis du IKKE trives i et eller fler livsområder, så påvirker det også dine tanker om dig selv, hvad du tænker om dig selv, og dermed også din måde at spise på!
Livsområderne (som jeg arbejder med dem) er:
- Job, Karriere & Uddannelse
Kollegaer, trivsel, miljø, opgaver og arbejdsglæde m.v. - Parforhold & Ægteskab
Kærlighed, sex, nærvær, behov, tillid, romance… mv. - Familie & Børn
Tid til familie/børn, nærvær, samvær, oplevelser og hygge…mv. - Venner & Bekendte
Relationer, hygge, samvær, oplevelser, netværk…mv. - Penge & Økonomi
Forbrug, udgifter, løn, rådighedsbeløb, øk. frihed, - Personlig Udvikling
Kompetencer, læring, uddannelse, adfærd, tid til dig…mv. - Helbred & Sundhed
Velvære, kost, motion, helse, krop, psyke, søvn, ro, hvile…mv. - Fritid & Hobbies
Interesser, sjov, oplevelser, læring, tid til dig - Fysiske Omgivelser
Bolig, nærmiljø, natur, have, ro og fred, plads nok, naboer…mv. - Tro & Spiritualitet
Meningsfuldhed, dybde, føle sig en del af noget større…mv.
HUSK: Hvis du ikke trives i et eller flere af dine livsområder, så påvirker det også din måde at spise på samt hvad du spiser og hvor meget du spiser!
Sammenhæng – Livsområder, Tanker og Vægt?
Livsområdernes betydning for dine vægtproblemer, er langt større end du måske forestiller dig! Vi mennesker er nemlig i høj grad styret af hvorvidt vi føler os som en del af flokken, og om hvorvidt vi føler at vi får anerkendelse og accept af andre! Er der knas i et eller flere forhold til dine menneskelige relationer, så påvirker det dig (højst sandsynligt) levemæssigt i én eller anden grad! Du tænker nogle tanker i forbindelse med de livsområder der påvirker dig negativt, og dét har indflydelse på hvordan du lever dit liv – heriblandt også hvad du spiser!
DERFOR er det særdeles vigtigt at du tager dig tid til at gennemgå alle dine livsområder i det næste kapitel, så du kan få taget stilling til hvordan du kan forbedre de enkelte områder bedst muligt.
Er du klar til en GENNEMGANG AF DE 10 LIVSOMRÅDER? Godt.
Kan du hurtigt forbedre dine Livsområder?
Ja det kan du. Bogen hjælper dig med at finde frem til, hvor du kan sætte ind med selv små ændringer, der hurtigt skaber positive forandringer.
Det er ofte kun små ting der skal til for, at gøre en stor forskel! Det er måske en kort snak, en erkendelse, en undskyldning, en ’jeg går først’ hen-imod-løsning for at skabe ro og genoptage fx et godt samarbejde med en kollega, få snakket ud med partneren, få talt med teenageren om at det er skidt at drikke 7000 genstande hver weekend, at få sluttet fred med moster Anne, eller onkel Jens, eller skabe små ændringer i bopælen så der bliver rart eller nemmere at være, rydde op, skrive et brev, sende en mail, læse en bog der lærer dig noget om hvordan du løser dit problem…
Større ting som fx at få et økonomitjek eller omlægning af boliglån, flytning, nyt job… osv., ER større ting, og kræver ofte en lidt anden forhånds planlægning! Så START med at lave og skabe de små ændringer du kan – lige med det samme – så de ikke fylder i dig mere!
I den øvelse der kommer herefter, gennemgår du alle dine livsområder, og tager stilling til hvor du hvor du kan skabe forbedringer!
Skriv gerne mindst én lille forbedring OG helst mindst én STOR forbedring ved alle 10 områder. Jeg er sikker på at du kan finde noget at forbedre, ved dem alle sammen – også selvom du måske synes, at lige netop dét eller dét punkt vist går meget godt!
Lav som sagt de små ændringer hurtigst muligt, og få overblikket over de store ændringer. Når du har fået overblikket over de store ændringer, så vil du nemmere kunne prioritere dem, så de også BLIVER ÆNDRET!
God fornøjelse med dit arbejde. Det er en vigtig proces, så lad være med at springe den over! Du springer ikke over denne øvelse, vel? Nå, det var godt. Find ro til det og undgå at blive forstyrret af hverken telefoner eller af din mail.
Træk fastnet stikket ud, luk dit mailprogram, sluk mobilen og gå i gang med…
ØVELSE:
GENNEMGÅ DE 10 LIVSOMRÅDER. HVOR KAN DU SE FORBEDRINGSMULIGHEDER?
HVEM SKAL DU TALE MED?
SKRIVE TIL?
GØRE NOGET FOR?
FÅ SNAKKET UD MED?
LØST EN KONFLIKT MED?
SE MERE TIL?
HVOR KAN DU FORBEDRE DIN ØKONOMI?
HVOR GLAD ER DU FOR DIT ARBEJDE?
HVAD SKAL DU ÆNDRE?
HVOR? PÅ HVILKET OMRÅDE?
HVORFOR? HVAD GIVER DET DIG?…
…SKRIV RÅT FOR USØDET ALLE DE FORBEDRINGSMULIGHEDER DU SER!
OBS! Uanset hvad du end når frem til af negative ting i dine livsområder, så lov mig at du husker, at årsagen til at du skal få øje på disse ting, udelukkende er fordi du skal bruge dem til at få nok af en nuværende negativ situation!
Det er meningen at du skal få et meget lettere liv, i såvel tanker som i vægt!
De følgende spørgsmål stiller jeg med henblik på at skabe nye positive tanker hos dig – NU – og igen senere i de 5 trin.
Udfyld de enkelte områder herunder – sådan som du oplever dem i dit liv. Skriv dine tanker med det samme de er der. Vi glemmer hurtigt en pludselig tanke, så få den skrevet lige med det samme.
Brug alt det ekstra papir som du behøver, hvis der ikke er plads nok ud for hvert enkelt punkt. Det vigtigste er at du skriver ALT hvad der umiddelbart falder dig ind, ved hvert enkelt punkt.
Vi starter med….
… læs mere i bogen SEX eller CHOKOLADE
Du finder den her

(300 sider der kan ændre dit liv positivt for altid!)