Forord af Thyra Frank

Forord af Thyra Frank

FORORD AF THYRA FRANK

En virkelig spændende bog. Den er super spændende.

Jamen, den er helt fantastisk.
Det er også en skøn overskrift ’SEX eller CHOKOLADE’.
Bogen er meget anderledes, end noget andet jeg nogensinde har set om vægttab. Hold da op…

Jeg var meget overrasket over, at så stor en procentdel af danskerne er overvægtige. Det havde jeg ikke troet. Charlotte har taget fat i et emne der betyder noget, for rigtig mange mennesker. Hun hjælper læseren på en helt ny måde. Bogen er skrevet så alle kan forstå den, og uden alle de fagudtryk som mange alligevel ikke kender. Den er også humoristisk skrevet. Man behøver ikke på forhånd at vide noget om vægttab for, at kunne læse og bruge Charlottes bog.

SEX eller CHOKOLADE er en bog der kan hjælpe danskerne med deres vægttab, og en bog som jeg selv vil glæde mig til at bruge. Det er en rigtig god bog til at holde motivationen oppe. Det er nemt at slå op i den, og også at læse, hvad man selv har svaret på de gode spørgsmål Charlotte stiller i bogen – for det er der også gjort plads til i bogen. Charlotte rammer plet med de spørgsmål hun stiller.

Det vigtigste er, at man sig hjulpet i stedet for at føle sig forkert. Man bliver mødt dér, hvor man er. Man føler sig god nok, og får lyst til at gøre noget ved sin vægt og derved forbedre sit liv. Man finder ud af, hvad man tænker om sig selv.

Charlotte har en stor viden, som hun kærligt deler ud af. Det er tydeligt at hun ønsker, at hjælpe læseren til at få det meget bedre med sig selv. Det synes jeg er så dejligt.
At det er vores tanker om os selv, der kan være med til at styre hvad vi spiser, har jeg ikke tænkt så meget over. Men det er jo rigtigt. Hvis vi ikke har det godt, er vi jo mere kritiske, og tænker negative tanker. Charlotte udfordrer de tanker vaner og overbevisninger vi har.

Det er også overraskende nyt, med en vægttabsbog der hverken har opskrifter, eller andre ting, hvor man skal holde øje med kalorier og sådan noget. Det får de fleste ikke gjort alligevel.
Mad skal vi jo have hver dag, så hvordan kan vi gøre? Uden at skulle slås med vægten. Det giver bogen svaret på. Jeg glædes nemt og er en livsnyder. Jeg er rigtig god til at lave mad, og få maden til at smage, og beboerne på OK-hjemmet Lotte, elskede når jeg lavede mad. Jeg glæder mig over kunne spise god mad. Prisen for den glæde, har bare taget nogle andre ting fra mig, som jeg ikke kan gøre i dag, hvor min vægt er steget så meget.

Jeg kunne spise alt det jeg ville, uden at tage på, indtil jeg fik en stofskiftesygdom i 1987. Da jeg blev rask, fortsatte jeg med at spise det jeg altid havde gjort, og så begyndte jeg at tage på. Det var et problem for mig, fordi jeg jo altid tidligere havde været slank. Men det er spændende at Charlotte skriver, at man ved at stimulere alle smagsløg i et måltid, kan blive mæt af meget mindre portioner. Jeg vejer 120 kg, og jeg glæder mig til at se hvor Charlottes bog bringer min vægt hen.

Der er jo mange fordomme om fede mennesker. Det er nærmest blevet sådan, at hvis man er noget, så er man også slank. Særligt for kvinder.
Er det nemmere at undgå spejle end det er at tabe sig, spørger Charlotte i bogen. Det er et godt spørgsmål, for det er nok sådan de fleste af os der er overvægtige har det.

Det er svært at finde frem til, hvordan vi som mennesker skal få det hele til at hænge sammen. Der er så mange mennesker der er stressede, og så synes vi jo nemt ’Åh, hvor er det synd for mig’ og så spiser vi et eller andet for at trøste os selv. Jeg har tit manglet søvn og arbejdet meget om natten. Hver gang jeg havde fri, så faldt jeg bare i søvn.

Jeg er også tidsoptimist, og tror at jeg kan nå det hele. Charlotte skriver mange nemme løsninger i bogen til, hvordan man kan gør det meget lettere i hverdagen og få mere overskud. Det synes jeg er en stor hjælp. Jeg er et menneske der synes, at det er vigtigt at vi hver især får lov til at bestemme over vores eget liv, og hvordan det skal leves… Jeg vil gerne selv bestemme!!!

I Charlottes bog bliver jeg både motiveret til at gøre noget ved min vægt, og jeg bliver også hjulpet af alle de nemme og lettilgængelige råd. Der er ikke en masse ting om hvad jeg eller skal gøre i bogen. Det passer godt til min personlighed.

Det er en virkelig god bog. Den er troværdig og man får tillid til at bogen kan hjælpe én. Man får et nyt syn på, hvad man spiser, hvor meget man spiser, og hvordan man spiser, og samtidig hvor nemt det kan være at ændre på det. Jeg glæder mig meget til at arbejde med min vægt efter Charlottes bog, og du skal nok komme til at høre hvordan det er gået. Måske ender jeg en dag med at sige ja til at være med i Vild med Dans.

Med Charlottes bog, kommer man igennem et vigtigt arbejde med sig selv. Hun gør det overskueligt og enkelt. Man bliver motiveret af den måde hun gør det på. Den måde hun hjælper læseren til at udfordre sine gamle overbevisninger og skabe nogle nye mål i livet. Og den motivation man får til, at holde fast i sit nye jeg. Bogen er meget nem at bruge.

Charlottes bog ’SEX eller CHOKOLADE’, bliver en bestseller. Det er jeg sikker på. Den kommer til at hjælpe mange mennesker, og jeg håber den vil blive brugt i hele sundhedssektoren.
Du må endelig læse Charlottes bog ’SEX eller CHOKOLADE’. Den kan hjælpe dig. Den kan hjælpe alle til at få et bedre liv.
Jeg synes det er en fantastisk bog Charlotte har skrevet, og jeg kan varmt anbefale den. Uanset om du er overvægtig eller ej. Jeg blev personligt helt høj af den.

De kærligste hilsner og tanker
Thyra

Kære Læser. Hvis du ikke allerede har læst Thyras bog ’Livsglæde og Stjernestunder’ (Gyldendal ISBN 9788702093735), vil jeg anbefale dig at gøre det.
Du får en positiv livshistorie, om en helt særlig hjertevarm, medmenneskelig og elskelig kvinde – Thyra Frank

Kærlig hilsen
Charlotte Ellen Rønn

Comments are closed.