Tag: årsager

En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige!

En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige!

Klik på billedet for at komme til Videnskab.dk’ artikel

På Videnskab.dk læste jeg, at en tredjedel af verdens befolkning er overvægtige!
Hvordan er det lige gået til?

“Selvom denne udvikling har stået på i 30 år, ved vi forbløffende lidt om årsagerne til epidemien”, konkluderer en forsker.

Men er det nu også rigtigt? At vi ved forbløffende lidt om, hvad årsagerne er? Jo, jeg ved godt, at artiklen er fra 2014, men alligevel. Du kan selv læse artiklen her.

Vi lever og spiser forkert!

Jeg synes, det er oplagt, at vi spiser og lever helt forkert i forhold til, hvad der egentlig er meningen for os mennesker.

Forskerne fra artiklen siger dog også:

“Kort sagt er mad mere tilgængeligt i dag end tidligere. Og det kan være en vigtig faktor.”

Jeg tænker, at du måske er enig i disse punkter:

Aldrig har vi haft så nem adgang til al slags mad – og dårlig mad! Aldrig har der været så meget fastfood i alle afskygninger.

Aldrig har vi spist på den måde, vi spiser nu! I bilen, på cyklen. Mens vi går. Under et møde. På hjørnet ved tankstationen. I støj på McD. Foran tv’et – måske til nyhederne om endnu en krig eller katastrofe …
Eller hvor du nu end spiser din mad! Det vælter simpelthen med madsteder!

Aldrig har vi givet os så lidt tid til at nyde vores måltid! I en (evig) stresset situation, hvor der er få minutter til det næste møde, eller bussen er der om 2 minutter. Eller du har arbejde med hjem, der skal være færdig i morgen, og du vil også gerne have tid med familien i aften …

Er du i tvivl om, hvorvidt du vejer for meget, så kan du tjekke din BMI her

Fastfood er lig med overvægt! Hvad skal der til, hvis du ikke vil være en del af verdens overvægtige? En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige!
Vi er hele tiden bagud – også omkring viden om overvægt!

Vi er hele tiden bagud! På jobbet med opgaverne, i hjemmet med dét vi gerne vi nå der, i forhold til vores relationer – som vi også gerne vil have (mere) tid til …

STOP op, og gør noget andet!

Vi er nødt til at stoppe op, og spørge os selv, om det er sådan vi vil leve vores liv! Om vi vil acceptere, at skulle spise i stress og jag. Om vi virkelig synes, det er okay, at vi ikke har tid til at nyde noget god mad med familien.

”Jeg motionerer det bare væk”!

Jeg har hørt en del mennesker sige, at de gir’ den gas i motionscentret nogle timer hver uge, så de kan forbrænde de dårlige kalorier, de spiser. Fordi de altid har så travlt!

Det vil i grove træk sige, at hvis du spiser fornuftigt i løbet af dagen, og rører dig naturligt ved at tage trapperne, cykle fra sted til sted, tale om ungernes skoledag på en gåtur – i stedet for hjemme i sofaen … osv., så ville du kunne spare et par timer i motionscentret. Du vil også kunne have mere tid med din familie – hvis du altså holdt dig væk fra det usunde i løbet af dagen!

”Vi har også kigget på materiale om amerikanernes fysiske aktivitet og finder langt fra et klart billede. De træner mere, men sover også mere og tilbringer mere tid foran skærmen”, siger forskerne.

Jeg har ikke råd til at spise sundt!

Nogle siger, at det er dyrt at være fattig, og at de derfor ikke har råd til at leve sundt. Sorry, men det siger jeg er noget sludder! Jeg har aldrig været inde i noget som helst supermarked uden at der har været tilbud på grøntsager – aldrig! Der er altid masser af grøntsager på tilbud, der kan anvendes til alle mulige lækre retter.

I virkeligheden tror jeg, at mange af dem, der siger, at de ikke har råd til sund mad, bruger flest penge på fastfood. Flere penge, end de bruger på rigtig mad, som de selv laver fra bunden af.

En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige. Hvorfor? De spiser forkert
Til hvad, bruger du flest penge?

Prøv at gemme dine bon’er fra alle dine indkøb – bare én måned – og se så, hvad du egentlig bruger dine penge på.
Du kan nemt overskue det ved fx at sætte et:

F (fastfood) ud for alle de beløb, som er mad, du kunne spise her og nu eller blot ved at tilsætte mælk eller at opvarme det. Hvilket vil sige, at også de fleste morgenmadsprodukter går ind under fastfood!
Sæt et G (guf) ud for alle posterne med slik, sodavand, chips, kager …
Sætte et M (mad) ud for den reelle mad, som fx grøntsager, frugt, bær, kød osv.
Prøv så at se, når måneden er gået, hvor mange af dine penge, der er gået til hvad! Du vil sikkert blive overrasket!

Udfordringen for overvægtige ligger nok et helt andet sted!

Problemet er nok mere, at mange ikke tager sig tid til selv at lave (ordentlig) mad! Det er blevet så nemt, at snuppe et par fastfood-retter og så lige varme dem i en snupfart.
Selv de dygtige kokke, der går ind for mad fra bunden af, har set en million-forretning i, at du ikke giver dig tid til at lave mad. Meyers køkken er et eksempel.

Jeg har altid set med stor respekt på Claus Meyers kokkekunst, og hans evne til at anvende gode – og ofte danske – grøntsager, bær, frugter osv. i hans retter. Men Meyer må – lige som alle andre fødevareproducenter – komme alle mulige tilsætningsstoffer i maden, for at den kan holde i længere tid, i supermarkedernes kølediske.

Tilsætningsstoffer er også et problem!

Uanset hvordan vi end vender og drejer det, så er det et problem, at vi får så mange tilsætningsstoffer i vores mad! Tilsætningsstoffer er tilsætningsstoffer! De er kemiske, og de fleste er forstyrrende for alt muligt fra dine hormoner til din tarms naturlige balance.
Det er også tankevækkende, at flere og flere får tarmkræft!

Mors – eller mormors – hjemmelavede mad er blevet ren nostalgi!

Der findes ikke mange unge, der kan lave de gode gamle retter deres mor eller mormor lavede! Hvorfor?
Nogle siger, at det er fordi, der var alt for meget fedt i maden, og at de derfor ikke vil lave sådan noget mad selv. Okay, fint nok. Har du set, hvor meget fedt der er i de morgenmadsprodukter, du giver dine børn – og måske selv spiser?

Har du lagt mærke til, hvor meget fedt og mange kalorier du får i det fastfood, du spiser? For ikke at tale om al den sukker der er i sodavand og energidrik! “Jamen vi drikker light-produkter”. Ja, og de er så søde, at du og ungerne vænner sig til at alting skal være så sødt. Det fremmer lysten endnu mere til noget sødt! En ond cirkel er skabt.

Desuden er de kunstigt sødet produkter fyldt med kemi, der igen skaber ubalance i din fordøjelsesproces fx at virke overdrevent afførende!

Vi elsker nostalgi

Vi elsker nostalgi. Vi kan tale om mors lækre forloren hare, porre-/kartoffelkødssuppe, eller at der var ingen, der kunne lave stegt flæsk som mor kunne. Selvfølgelig mener jeg ikke, at du skal lave opbagt sovs på mel, mælk og margarine. Min pointe er, at det smagte godt, fordi mor havde taget sig tid til at lave god mad fra bunden af. Uden brug af tilsætningsstoffer. Det kogte og simrede – ofte i timevis, og det smagte godt.

En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige Vi husker alle sammen mors eller mormors dejlige mad. Dengang, var der ikke ret mange overvægtige! Så hvad er der sket, siden at en tredjedel af verdens befolkning er overvægtige i dag?
Nå, det blev til en længere artikel om, hvorfor en tredjedel af verdens befolkning er overvægtige, og jeg håber du får lyst til at bidrage med dine egne erfaringer og kommentarer i kommentarboksen.

Jo flere vi er om at dele vores tanker, erfaringer og viden om overvægt, desto flere vil blive hjulpet.
TAK, fordi du deler med andre.

Læs også om, hvad støj gør ved dig!

Kærlig hilsen
Charlotte