Reklamer og støj er med til at afgøre, om du taber dig!

Reklamer og støj er med til at afgøre, om du taber dig!

TV-reklamer har reelt ét formål: at tiltrække din opmærksomhed. Så du husker det produkt, der reklameres for – og måske ender med at købe det.
Så: Reklamer og støj! Hvad gør de mod dig, når du gerne vil tabe dig?

Du har  en dårlig dag!

Og du er sikkert helt bevidst om, at du på en dårlig dag midlertidigt kan slukke dine dårlige følelser med mad – eller nok nærmere sagt: junkfood! Slik, kager, chips, færdigretter … Fedt og sukker – skyllet ned med sodavand eller måske alkohol.

Eller er du nu egentlig bevidst om, at det er, det, du gør?
Måske er det slet ikke dig, der styrer, hvad du spiser! Måske er det nogle andre, der har skylden! Ville det ikke være skønt, hvis du kunne sige: Det var ikke min skyld, at jeg spiste det? Det var reklamernes skyld!

Det er (også) reklamernes skyld!

Måske er det reklamerne, der får dig til at overspise!

Reklamer er hævet i db/lydstyrken – i forhold til udsendelserne i øvrigt – med det ene formål, at tiltrække din opmærksomhed. Og reklamer er oftest støjende i sig selv. Og det påvirker dig negativt!
Og vidste du, at hvis reklamerne er centreret omkring prestige eller noget seksuelt, så kan firmaerne programmere os til at købe noget – helt uden at vi er bevidste om det?
Der sker, både fordi vi bliver distraheret og overvældet.
Hvis vores følelser samtidig er medtaget af stress, smerte, sorg, bekymringer osv., så er vi et endnu nemmere bytte.
Vi får nu et akut behov for at få netop dét produkt, vi lige har set. Reklamen har jo lige manipuleret os til at tro, at vi finder en indre ro, når vi køber dét, vi lige har set i reklamen.
Hvis vi vil have et godt liv, så spiser vi X og drikker Y! Så er hjernen glad igen – for en stund i hvert fald!

Hvad kan du så selv gøre?

Du kan for det første gøre alt, hvad du kan, for at undgå reklamer! Nej, det bliver ikke nemt, men det er muligt at begrænse din risiko for at se mange reklamer.

For det første kan du rejse dig op og gå væk fra dit tv, når der er reklamer. Du kan skifte til lydløs på tv’ets fjernbetjening og på den måde forhindre, at du alligevel hører, hvad der bliver sagt.
Du kan også vælge at undgå kanaler med reklamer på, eller kanaler hvor der ‘kun’ er reklamer mellem to udsendelser. Eller du kan oprette abonnement i reklamefri streamingskanaler … Så er du i gang med at undgå reklamerne – i det mindste på tv.

Når jeg surfer på forskellige websites, vælter det med ‘blimmer og blammer’. Bannere med hurtige skift mellem billederne. Annoncer ude i siderne, som står og flash’er for at få min opmærksomhed, annoncer midt i artikler, reklamer mod i videoer … osv. Og jeg HADER dem! Vi bliver spam’et med reklamer, uanset hvor vi er!

Blinkende reklamer!

Hvis jeg kommer ind på et website – fyldt med blinkende reklamer, og så er jeg lige så hurtigt væk igen, som jeg kom derind. Det samme, hvis jeg skal se en læringsvideo, hvor der er lagt underlægningsmusik på!
Der er jo en grund til, at der ikke er undelægningsmusik hele vejen gennem en film eller en tv-serie.
Skal du virkelig koncentrere dig om at høre noget og lære noget, så er underlægningsmusik en forstyrrelse. For nogle gør det måske ikke så meget, men for andre – som fx mig, er det en stor forstyrrelse.

Uanset hvad, så registrerer din hjerne alt, så jo færre ‘ting’ du bliver udsat for, desto nemmere kan du koncentrere dig.
Jeg har derfor en bøn til alle, der laver videoer: DROP underlægningsmusikken i dine videoer, hvis ikke den ligefrem er en del af at skabe en speciel stemning i en film eller lignende. Musikken er både unødig og forstyrrende. Lad mig nu kunne høre og koncentrere mig om, hvad det er, du siger i din læringsvideo. Det er derfor, jeg har klikket mig ind på den. Ikke for at høre musik!

Og hvad er så min pointe med alt det her – i forhold til dit vægttab? Jo, det er, at du skal undgå forstyrrelser, fordi det hjælper dig til at kunne finde ro. Fordi roen hjælper dig til ikke at have brug for hurtige måder til at slukke stressede følelser på.

Støj!

Det burde virkelig være en menneskeret at kunne finde ro – i det mindste nogle timer hver dag, men sådan er det desværre ikke for mange mennesker.
Der er konstant støj og lyde omkring os. Lyde som ikke er naturlige for os. Lyde der ‘advarer’ os om, at nu er der kommet en ny sms eller mail. At vaskemaskinen opvaskemaskinen er færdig. Elkedler, der bipper, når vandet er kogt. Reklamernes forhøjede lydstyrke i forhold til den udsendelse, du ser. Naboen, der larmer. Døre, der smækkes i – i stedet for at blive lukket almindeligt – etageejendommen. Bilisten, der klokken lidt i tre om natten, synes, at alle andre også skal høre hans bilradio på fuld drøn. Utålmodige billister, der dytter for et godt ord …
Støj! Støj! Støj!

Det er nærmet blevet umuligt at finde ro nogen steder – overhovedet – med mindre du har lyst til at bo på et meget øde sted. Hvis alle tog lidt hensyn, ville det ikke være så svært at finde ro!

Hvad med dig? Er der ro, der, hvor du bor? Kan du finde timer i dagtimerne – helt uden forstyrrelser, hvor du kan koncentrere dig?

Comments are closed.