Kategori: Nyheder

En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige!

En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige!

Klik på billedet for at komme til Videnskab.dk’ artikel

På Videnskab.dk læste jeg, at en tredjedel af verdens befolkning er overvægtige!
Hvordan er det lige gået til?

“Selvom denne udvikling har stået på i 30 år, ved vi forbløffende lidt om årsagerne til epidemien”, konkluderer en forsker.

Men er det nu også rigtigt? At vi ved forbløffende lidt om, hvad årsagerne er? Jo, jeg ved godt, at artiklen er fra 2014, men alligevel. Du kan selv læse artiklen her.

Vi lever og spiser forkert!

Jeg synes, det er oplagt, at vi spiser og lever helt forkert i forhold til, hvad der egentlig er meningen for os mennesker.

Forskerne fra artiklen siger dog også:

“Kort sagt er mad mere tilgængeligt i dag end tidligere. Og det kan være en vigtig faktor.”

Jeg tænker, at du måske er enig i disse punkter:

Aldrig har vi haft så nem adgang til al slags mad – og dårlig mad! Aldrig har der været så meget fastfood i alle afskygninger.

Aldrig har vi spist på den måde, vi spiser nu! I bilen, på cyklen. Mens vi går. Under et møde. På hjørnet ved tankstationen. I støj på McD. Foran tv’et – måske til nyhederne om endnu en krig eller katastrofe …
Eller hvor du nu end spiser din mad! Det vælter simpelthen med madsteder!

Aldrig har vi givet os så lidt tid til at nyde vores måltid! I en (evig) stresset situation, hvor der er få minutter til det næste møde, eller bussen er der om 2 minutter. Eller du har arbejde med hjem, der skal være færdig i morgen, og du vil også gerne have tid med familien i aften …

Er du i tvivl om, hvorvidt du vejer for meget, så kan du tjekke din BMI her

Fastfood er lig med overvægt! Hvad skal der til, hvis du ikke vil være en del af verdens overvægtige? En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige!
Vi er hele tiden bagud – også omkring viden om overvægt!

Vi er hele tiden bagud! På jobbet med opgaverne, i hjemmet med dét vi gerne vi nå der, i forhold til vores relationer – som vi også gerne vil have (mere) tid til …

STOP op, og gør noget andet!

Vi er nødt til at stoppe op, og spørge os selv, om det er sådan vi vil leve vores liv! Om vi vil acceptere, at skulle spise i stress og jag. Om vi virkelig synes, det er okay, at vi ikke har tid til at nyde noget god mad med familien.

”Jeg motionerer det bare væk”!

Jeg har hørt en del mennesker sige, at de gir’ den gas i motionscentret nogle timer hver uge, så de kan forbrænde de dårlige kalorier, de spiser. Fordi de altid har så travlt!

Det vil i grove træk sige, at hvis du spiser fornuftigt i løbet af dagen, og rører dig naturligt ved at tage trapperne, cykle fra sted til sted, tale om ungernes skoledag på en gåtur – i stedet for hjemme i sofaen … osv., så ville du kunne spare et par timer i motionscentret. Du vil også kunne have mere tid med din familie – hvis du altså holdt dig væk fra det usunde i løbet af dagen!

”Vi har også kigget på materiale om amerikanernes fysiske aktivitet og finder langt fra et klart billede. De træner mere, men sover også mere og tilbringer mere tid foran skærmen”, siger forskerne.

Jeg har ikke råd til at spise sundt!

Nogle siger, at det er dyrt at være fattig, og at de derfor ikke har råd til at leve sundt. Sorry, men det siger jeg er noget sludder! Jeg har aldrig været inde i noget som helst supermarked uden at der har været tilbud på grøntsager – aldrig! Der er altid masser af grøntsager på tilbud, der kan anvendes til alle mulige lækre retter.

I virkeligheden tror jeg, at mange af dem, der siger, at de ikke har råd til sund mad, bruger flest penge på fastfood. Flere penge, end de bruger på rigtig mad, som de selv laver fra bunden af.

En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige. Hvorfor? De spiser forkert
Til hvad, bruger du flest penge?

Prøv at gemme dine bon’er fra alle dine indkøb – bare én måned – og se så, hvad du egentlig bruger dine penge på.
Du kan nemt overskue det ved fx at sætte et:

F (fastfood) ud for alle de beløb, som er mad, du kunne spise her og nu eller blot ved at tilsætte mælk eller at opvarme det. Hvilket vil sige, at også de fleste morgenmadsprodukter går ind under fastfood!
Sæt et G (guf) ud for alle posterne med slik, sodavand, chips, kager …
Sætte et M (mad) ud for den reelle mad, som fx grøntsager, frugt, bær, kød osv.
Prøv så at se, når måneden er gået, hvor mange af dine penge, der er gået til hvad! Du vil sikkert blive overrasket!

Udfordringen for overvægtige ligger nok et helt andet sted!

Problemet er nok mere, at mange ikke tager sig tid til selv at lave (ordentlig) mad! Det er blevet så nemt, at snuppe et par fastfood-retter og så lige varme dem i en snupfart.
Selv de dygtige kokke, der går ind for mad fra bunden af, har set en million-forretning i, at du ikke giver dig tid til at lave mad. Meyers køkken er et eksempel.

Jeg har altid set med stor respekt på Claus Meyers kokkekunst, og hans evne til at anvende gode – og ofte danske – grøntsager, bær, frugter osv. i hans retter. Men Meyer må – lige som alle andre fødevareproducenter – komme alle mulige tilsætningsstoffer i maden, for at den kan holde i længere tid, i supermarkedernes kølediske.

Tilsætningsstoffer er også et problem!

Uanset hvordan vi end vender og drejer det, så er det et problem, at vi får så mange tilsætningsstoffer i vores mad! Tilsætningsstoffer er tilsætningsstoffer! De er kemiske, og de fleste er forstyrrende for alt muligt fra dine hormoner til din tarms naturlige balance.
Det er også tankevækkende, at flere og flere får tarmkræft!

Mors – eller mormors – hjemmelavede mad er blevet ren nostalgi!

Der findes ikke mange unge, der kan lave de gode gamle retter deres mor eller mormor lavede! Hvorfor?
Nogle siger, at det er fordi, der var alt for meget fedt i maden, og at de derfor ikke vil lave sådan noget mad selv. Okay, fint nok. Har du set, hvor meget fedt der er i de morgenmadsprodukter, du giver dine børn – og måske selv spiser?

Har du lagt mærke til, hvor meget fedt og mange kalorier du får i det fastfood, du spiser? For ikke at tale om al den sukker der er i sodavand og energidrik! “Jamen vi drikker light-produkter”. Ja, og de er så søde, at du og ungerne vænner sig til at alting skal være så sødt. Det fremmer lysten endnu mere til noget sødt! En ond cirkel er skabt.

Desuden er de kunstigt sødet produkter fyldt med kemi, der igen skaber ubalance i din fordøjelsesproces fx at virke overdrevent afførende!

Vi elsker nostalgi

Vi elsker nostalgi. Vi kan tale om mors lækre forloren hare, porre-/kartoffelkødssuppe, eller at der var ingen, der kunne lave stegt flæsk som mor kunne. Selvfølgelig mener jeg ikke, at du skal lave opbagt sovs på mel, mælk og margarine. Min pointe er, at det smagte godt, fordi mor havde taget sig tid til at lave god mad fra bunden af. Uden brug af tilsætningsstoffer. Det kogte og simrede – ofte i timevis, og det smagte godt.

En tredjedel af verdens befolkning er overvægtige Vi husker alle sammen mors eller mormors dejlige mad. Dengang, var der ikke ret mange overvægtige! Så hvad er der sket, siden at en tredjedel af verdens befolkning er overvægtige i dag?
Nå, det blev til en længere artikel om, hvorfor en tredjedel af verdens befolkning er overvægtige, og jeg håber du får lyst til at bidrage med dine egne erfaringer og kommentarer i kommentarboksen.

Jo flere vi er om at dele vores tanker, erfaringer og viden om overvægt, desto flere vil blive hjulpet.
TAK, fordi du deler med andre.

Læs også om, hvad støj gør ved dig!

Kærlig hilsen
Charlotte

Reklamer og støj er med til at afgøre, om du taber dig!

Reklamer og støj er med til at afgøre, om du taber dig!

TV-reklamer har reelt ét formål: at tiltrække din opmærksomhed. Så du husker det produkt, der reklameres for – og måske ender med at købe det.
Så: Reklamer og støj! Hvad gør de mod dig, når du gerne vil tabe dig?

Du har  en dårlig dag!

Og du er sikkert helt bevidst om, at du på en dårlig dag midlertidigt kan slukke dine dårlige følelser med mad – eller nok nærmere sagt: junkfood! Slik, kager, chips, færdigretter … Fedt og sukker – skyllet ned med sodavand eller måske alkohol.

Eller er du nu egentlig bevidst om, at det er, det, du gør?
Måske er det slet ikke dig, der styrer, hvad du spiser! Måske er det nogle andre, der har skylden! Ville det ikke være skønt, hvis du kunne sige: Det var ikke min skyld, at jeg spiste det? Det var reklamernes skyld!

Det er (også) reklamernes skyld!

Måske er det reklamerne, der får dig til at overspise!

Reklamer er hævet i db/lydstyrken – i forhold til udsendelserne i øvrigt – med det ene formål, at tiltrække din opmærksomhed. Og reklamer er oftest støjende i sig selv. Og det påvirker dig negativt!
Og vidste du, at hvis reklamerne er centreret omkring prestige eller noget seksuelt, så kan firmaerne programmere os til at købe noget – helt uden at vi er bevidste om det?
Der sker, både fordi vi bliver distraheret og overvældet.
Hvis vores følelser samtidig er medtaget af stress, smerte, sorg, bekymringer osv., så er vi et endnu nemmere bytte.
Vi får nu et akut behov for at få netop dét produkt, vi lige har set. Reklamen har jo lige manipuleret os til at tro, at vi finder en indre ro, når vi køber dét, vi lige har set i reklamen.
Hvis vi vil have et godt liv, så spiser vi X og drikker Y! Så er hjernen glad igen – for en stund i hvert fald!

Hvad kan du så selv gøre?

Du kan for det første gøre alt, hvad du kan, for at undgå reklamer! Nej, det bliver ikke nemt, men det er muligt at begrænse din risiko for at se mange reklamer.

For det første kan du rejse dig op og gå væk fra dit tv, når der er reklamer. Du kan skifte til lydløs på tv’ets fjernbetjening og på den måde forhindre, at du alligevel hører, hvad der bliver sagt.
Du kan også vælge at undgå kanaler med reklamer på, eller kanaler hvor der ‘kun’ er reklamer mellem to udsendelser. Eller du kan oprette abonnement i reklamefri streamingskanaler … Så er du i gang med at undgå reklamerne – i det mindste på tv.

Når jeg surfer på forskellige websites, vælter det med ‘blimmer og blammer’. Bannere med hurtige skift mellem billederne. Annoncer ude i siderne, som står og flash’er for at få min opmærksomhed, annoncer midt i artikler, reklamer mod i videoer … osv. Og jeg HADER dem! Vi bliver spam’et med reklamer, uanset hvor vi er!

Blinkende reklamer!

Hvis jeg kommer ind på et website – fyldt med blinkende reklamer, og så er jeg lige så hurtigt væk igen, som jeg kom derind. Det samme, hvis jeg skal se en læringsvideo, hvor der er lagt underlægningsmusik på!
Der er jo en grund til, at der ikke er undelægningsmusik hele vejen gennem en film eller en tv-serie.
Skal du virkelig koncentrere dig om at høre noget og lære noget, så er underlægningsmusik en forstyrrelse. For nogle gør det måske ikke så meget, men for andre – som fx mig, er det en stor forstyrrelse.

Uanset hvad, så registrerer din hjerne alt, så jo færre ‘ting’ du bliver udsat for, desto nemmere kan du koncentrere dig.
Jeg har derfor en bøn til alle, der laver videoer: DROP underlægningsmusikken i dine videoer, hvis ikke den ligefrem er en del af at skabe en speciel stemning i en film eller lignende. Musikken er både unødig og forstyrrende. Lad mig nu kunne høre og koncentrere mig om, hvad det er, du siger i din læringsvideo. Det er derfor, jeg har klikket mig ind på den. Ikke for at høre musik!

Og hvad er så min pointe med alt det her – i forhold til dit vægttab? Jo, det er, at du skal undgå forstyrrelser, fordi det hjælper dig til at kunne finde ro. Fordi roen hjælper dig til ikke at have brug for hurtige måder til at slukke stressede følelser på.

Støj!

Det burde virkelig være en menneskeret at kunne finde ro – i det mindste nogle timer hver dag, men sådan er det desværre ikke for mange mennesker.
Der er konstant støj og lyde omkring os. Lyde som ikke er naturlige for os. Lyde der ‘advarer’ os om, at nu er der kommet en ny sms eller mail. At vaskemaskinen opvaskemaskinen er færdig. Elkedler, der bipper, når vandet er kogt. Reklamernes forhøjede lydstyrke i forhold til den udsendelse, du ser. Naboen, der larmer. Døre, der smækkes i – i stedet for at blive lukket almindeligt – etageejendommen. Bilisten, der klokken lidt i tre om natten, synes, at alle andre også skal høre hans bilradio på fuld drøn. Utålmodige billister, der dytter for et godt ord …
Støj! Støj! Støj!

Det er nærmet blevet umuligt at finde ro nogen steder – overhovedet – med mindre du har lyst til at bo på et meget øde sted. Hvis alle tog lidt hensyn, ville det ikke være så svært at finde ro!

Hvad med dig? Er der ro, der, hvor du bor? Kan du finde timer i dagtimerne – helt uden forstyrrelser, hvor du kan koncentrere dig?

Opmærksomhed er afgørende, når du vil tabe dig

Opmærksomhed er afgørende, når du vil tabe dig

Hvordan kan jeg tabe mig? Jeg har prøvet alt, men jeg taber mig ikke! Hvad skal jeg gøre?”, spurgte en ung kvinde mig.

Først og fremmest skal du have fokus på, hvad du gør i dit liv. Du skal være opmærksom på, hvordan du lever, og hvorfor du lever sådan.
Du skal være opmærksom på, hvilke grundlæggende værdier du har og få øje på, om du nu også lever efter dine værdier.

Dit fokus skal ikke nødvendigvis være på, det, du spiser, men mere på hvordan du har det. Fordi:
Når du er selvbevidst og får øje på de ting i dit liv, som du er utilfreds med – og du får ændret på disse områder i dit liv – så vil du automatisk begynde at passe meget bedre på dig selv – og derme også spise meget mere sundt.
Fordi du vil det. Ikke fordi du synes, at du bør gøre det.
Forskellen ligger i, om du beder din hjerne hjælpe dig i den rigtige retning, eller om du selv modarbejder hele dit vægttab, fordi du fjerner opmærksomheden og dit fokus fra, det, der egentlig er kernen til din overvægt – dig selv! 
Med dig selv mener jeg, at du har flere indvendige kampe, end du tager beslutninger om at ændre det.

Dine kampe foregår inde i dig, og du er den eneste, der kan gøre noget ved dem!

Når jeg taler om opmærksomhed, taler jeg om, at du er opmærksom – på dig selv!

Forskning viser, at det er vores opmærksomhed, der afgør, hvor godt vi kan udføre en opgave – uanset hvilken opgave.
At du vil tabe dig, er også en opgave. Du skal nemlig gennem en proces, før du når til dit egentlige mål: Dit vægttab. Og i den proces er dit fokus – din opmærksomhed – altafgørende.

Jo mere opmærksom du er på, det, du laver, og giver det dit fulde fokus, desto større sandsynlighed er der også for, at du vil nå dit mål. Det gælder også, når du vil tabe dig.

Et eksempel på opmærksomhed er fx, hvis du vil se en film, har slukket din mobil, og er fuldstændig koncentreret omkring, hvad du ser i filmen. Jo mere fokus du har på filmen og dens handling, desto flere detaljer får du også med. Det er det samme med vores dagligdagsliv. Vi er omgivet af forstyrrelser, og det kan være svært at holde fokus på, det, vi er i gang med.

Den britiske psykolog og forsker Anne Treisman siger:
Det er den måde, vi udnytter vores opmærksomhed på, der afgør, hvad vi ser
Det synes jeg, er godt sagt.
Du kan Google hende og se videoer eller læse mange interessante artikler med hende.

Hvor er dit fokus?

For nogle – og det er meget ofte tilfældet for overvægtige, er deres fokus mere på andre, end det er på dem selv og deres egne opgaver.
Hvis dit fokus fx altid er på alle andre end dig selv, hvordan skulle du så kunne mærke, hvordan du egentlig har det? Eller hvordan skulle du kunne koncentrere dig 100 % om, det, du er i gang med?

At du er bevidst om dig selv, koncentreret omkring dét, du gør, og har en selektiv opmærksomhed af og til, hvor du lukker omverdenen ude, vil hjælpe dig på vej til et slankere udseende. Men det har også andre fordele at være selvbevidst: Du bliver i det hele taget bedre til at lede dig selv i alle dit livs forhold.

Er du tilstede – i nuet?

Jeg har lige hørt, at det tager folk under to sekunder at vurdere, om de vil se en video på fx Facebook!
Wauw, hvor er vi blevet utålmodige!
Når vores hjerne konstant skifter mellem posts, videoer, reklamer, artikler osv. – samtidig med at der multitaskes med forskellige opgaver i eller uden for hjemmet, så er det fuldstændig umuligt at være tilstede i nuet!
Øv dig – for din egen skyld – i at være (mere) tilstede i dét du er i lige nu, og hold så dit fokus på dér.

Spørg dig selv, hvad du går glip af, når du ikke vil hele tiden vil være en del af ræset, der, hvor du skal følge med i alt, for ellers er du yt.
Du går nok ikke glip af noget vigtigt ved at bruge tid til dig selv og på dem, du elsker i dit liv.
Mens du laver et godt måltid mad, spiser i fred og ro, og hyggesludrer med dine børn og din partner, kører verden vider i fuld gear – både på internettet og udenfor, men hvad så? Er det ikke ligegyldigt?
Når du har givet dig tid til at spise din mad, hygge med din familie og fået nogle minutter (eller timers) fred og ro, så har du det meget bedre. Sjovt nok, er den stressende verden – og internettet – der også, når du er  igen.

Sørg for, at du og familien er til stede i, det, I gør. Lav aftaler om ingen mobil under måltider. Find tid til at hygge jer – uden forstyrrelser. Lav aftaler om, hvor mange timer det er okay at være på internettet … osv. I vil virkelig hjælpe jer selv til at højne fokus og opmærksomheden i jeres familie på den måde.

Forskere har fundet ud af, at i takt med stigningen af vores brug af internettet, væren tilstede online nærmest døgnet rundt – og særligt på de sociale medier, har vi fjernet bevidstheden om, hvad vi propper i munden, når vi sidder dér – optaget af alt muligt andet end dét at spise.
Det vidste vi vist godt i forvejen, gjorde vi ikke? Vi gør bare ikke noget ved det. Men det vil jeg opfordre dig til nu. At du kommer derhen, hvor du styrer forstyrrelserne i stedet for, at de styrer dig!

Er du empatisk?

Empati er en afgørende følelsesmæssig intelligens, og det er nu en gang nemmere at være empatisk over for andre, når du selv har et godt liv. Hvis du selv er ‘fucked up’, har du ikke overskud til alle andres problemer og udfordringer. Men hvis du er typen, som er god til at skjule, hvordan du i virkeligheden har det, og du tager en maske på over for andre, som skjuler din egne elendigheder, så er det alt andet end selvledelse! Du prøver blot at være  over for andre, men du er det ikke helhjertet.
Indvendigt kan du måske tænke: Jeg har det sgu selv ad helv… til, så hvorfor skal jeg lige tage mig af dig?

Hvilket af de tre slags fokus fylder mest i dit liv?

For at dit liv bliver så nemt for dig som muligt, skal du koncentrere dig om tre slags fokus, og de tre typer fokus skal du kunne skifte imellem og bruge i din dagligdag – efter behov.
Den ene slags fokus er:
Fokus på dig selv. At du mærker efter inde i dig selv, hvad der føles rigtigt lige nu: Din intuition. At du har fokus på den opgave, du er i gang med lige nu: Opmærksomhed. At du ved, hvad du egentlig står for: Dine grundlæggende værdier.
Den anden er:
Fokus på andre. Du kan ikke opbygge eller have gode relationer uden at give dem opmærksomhed eller have fokus på dem, deres værdier og hvad der er vigtigt for dem – inden for deres liv. I perioder, hvor du selv er nedkørt og ikke har det så godt, har du netop brug for at dine relationer støtter dig. At du føler dig forstået og støttet. Og dine relationer har brug for det samme fra dig.
Den tredje er:
Fokus på det, der er omkring dig – dit ydre fokus.

Dit fokus er din virkelighed
Yoda, Jedi i Star Wars

På Psykiatrifondens hjemmeside skriver de:

”De tre spiseforstyrrelser udvikler sig forskelligt. BED starter typisk i barnealderen og hænger ssnævert sammen med barnets indlæring af spisevaner og den måde, der kan skabes en sammenhæng mellem psykologiske tilstande og mad på. Det kan fx være brugen af mad som trøst, mad som belønning eller mad som hygge. På den måde kan mad og det at spise udvikle sig til en særlig måde at regulere følelser på.“
(Red: BED er en forkotelse for Binge-Eating Disorder, der betyder tvangsoverspisning. De tre spiseforstyrrelser, der henvises til, er: BED, Anoreksi og Bulemi)

Du kan læse mere om spiseforstyrrelser på Psykiatrifondens hjemmeside.

Læs også om, hvordan støj og reklamer påvirker dig – og giver dig problemer – i forhold til at du gerne vil tabe dig.

Sådan hjælper din hjerne dig til et vægttab …

Sådan hjælper din hjerne dig til et vægttab …

DU MÅ IKKE SIGE IKKE!

Du må ikke sige ikke

Hvis du ønsker et varigt vægttab, så er her en af de ting, som har betydning.

Hjernen kender nemlig IKKE ordet IKKE.
Heller ikke, når du vil slanke dig.

Når du taler højt med dig selv, eller siger noget til dig selv i dine tanker, så er det altså super vigtigt, at du undgår at bruge ordet ’ikke’.

’Jeg vil ikke spise slik, og jeg vil ikke drikke sodavand’

Denne sætning hører din hjerne som, at du vil spise slik og du vil drikke sodavand. Altså det modsatte af det, du egentlig mente.

ERSTAT SÆTNINGEN med fx:

’Jeg spiser sund nærende mad,
fordi JEG KAN OG VIL TABE MIG.
Jeg spiser sund mad,
fordi jeg KAN OG VIL VÆRE SUND’

eller

’Jeg undgår slik, kager og sodavand,
fordi jeg KAN OG VIL TABE MIG.
Jeg spiser sund og nærende mad,
fordi jeg KAN OG VIL VÆRE SUND’

I de to eksempler beder du din hjerne om at støtte dig i, det, du vil opnå.
Du fortæller den direkte, hvad det er du kan og vil, og hvorfor du kan og vil det, og derved får du nemmere ved at blive en mere slank udgave af dig selv.

Hvis du skal hjælpe din hjerne til at forstå, hvornår noget er vigtigt for dig, må du præcisere tydeligt, hvad det er, du ønsker at opnå.

Læs også: ‘Tal pænt til dig selv …

Med ønsket om alt det bedste for dig
Charlotte Ellen Rønn