Kategori: Psykisk

Din psyke påvirker din vægt. Hvis du har det psykisk dårligt, påvirker det også hvad – og hvor meget – du spiser. Det kan enten betyde, at du overspiser, eller at du sulter dig.
Du er formentlig her på siden, fordi du er overvægtig – eller vil hjælpe en, der er overvægtig.
Jeg har skrevet flere indlæg om det at overspise på grund af en dårlig psykisk tilstand. Du kan søge direkte på kategorien ‘Psyke’ og finde indlæggene der.
Prøv også at søge på fx ‘Følelser’ og ‘Fysisk’, da tingene hænger sammen i vores liv, og vi ofte har mere end en problematik i vores liv.

Er der sammenhæng mellem dit psykiske velvære og din overvægt?

Er der sammenhæng mellem dit psykiske velvære og din overvægt?

Sammenhængen mellem dit psykiske velvære og din overvægt?

Hvorvidt du føler ægte velvære, afhænger af hvor godt du har det, i dine livsområder, og hvor godt du får opfyldt dine behov.

Som du har gennemgået det i ’tanke-følelse-handling’, og efter dit fine arbejde omkring dine livsområder og dine grundlæggende behov, tror jeg også, at du nu er helt bevidst om, hvor stor en indvirkning dit psykiske velvære har på, hvad du spiser.

Et vægttab er altså ikke bare en eller anden hurtig mirakelkur. Derfor er der så mange der tager på i vægt – igen – så snart de står alene med at holde motivationen oppe. Eller – igen – oplever noget der påvirker deres følelser. Din overvægt er jo heller ikke opstået på få dage eller af ingenting, vel?
Der findes ingen quick-fix løsninger omkring vægttab, og hvis dit gamle miljø (og dine spisevaner) forbliver, som det plejer at være, er det mildest talt umuligt at holde fast i et varigt vægttab.

Derfor var det så vigtigt, at du fik gennemgået dine livsområder, dine tanker-følelser-handlinger, samt dine grundlæggende behov. Det giver dig fokus på, hvor noget skal ændres, fornyes, rettes op…osv., og/eller også hvor noget faktisk allerede er godt nok. Måske fik du ligefrem øje på at noget er bedre, end du tidligere havde følt det var.

Dit velvære er betinget af din følelse af, hvor godt du synes du har det, og altså hvor godt du føler at dit liv samlet set er.

”Den der mister sine penge, taber meget.
Den som mister en ven, taber mere.
Den som mister modet, taber alt.”

Miquel de Cervantes

For at sikre dit velvære mest muligt, bør du seriøst gennemgå hvordan du har det i dine 10 livsområder. Se mere her.

Charlotte Ellen Rønn

Hvad er din historie og hvad har den gjort ved dig?

Hvad er din historie og hvad har den gjort ved dig?

Uanset hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor, eller hvad du ejer, så har du fået en eller anden historie med dig i livet, gennem din barndom, din opvækst, og dit liv indtil nu.
Dén historie indvirker på, hvilket liv du lever – lige nu. Hvis du ikke er tilfreds med din gamle historie, og du ikke lever det liv du ønsker, så må du skabe – din egen nye historie!

Du er højst sandsynligt ikke den eneste her i verden, der har oplevet dét du har oplevet. Forskellen er dine følelser, og hvor stærkt du føler dét du føler.
Det er forskelligt hvad vi mennesker føler (og tænker) om en oplevelse, situation, sorg osv., også selvom situationen kan synes identisk med andres situation. Det er derfor fuldstændig individuelt, hvordan vi hver især opfatter, og reagerer, på en hvilken som helst oplevelse, og kun du ved, hvordan du har det, i den situation du er i.

Måske kender du til tanker og overbevisninger som…
’JEG ER IKKE GOD NOK’
’JEG ER IKKE ØNSKET’
’DER ER INGEN DER VIRKELIG ELSKER MIG’

Måske oplever du følelser som:

  • SVIGT OG FORTABTHEDSFØLELSER
  • MISBRUG OG MISBRUGSPROBLEMER
  • UTRYGHED, MISTRO, FRYGT OG ANGST
  • FRUSTRATION OG UVISHED
  • IKKE AT VÆRE ØNSKET  
  • IKKE AT VÆRE ELSKET
  • IKKE AT VÆRE GOD NOK

Det er i disse tanker og følelser årsagen til din overvægt ligger gemt!

Hvor svært det end kan være at se det, når du står midt i problemer, sorg, tab eller kaos, er det også en stor gave at være stærkt følende.
Selvom det netop er de stærke følelser, som gør så ondt når noget dårligt sker, så husk på at er det de samme stærke følelser der får dig til at glædes særligt meget, når noget godt sker.

Charlotte Ellen Rønn

Hvad er BMI og hvad kan du bruge det til?

Hvad er BMI og hvad kan du bruge det til?

BMI står for Body Mass Index, og er en formel/beregningsmetode, der viser, hvor meget du vejer i forhold til din højde.
BMI er altså en indikator for, hvorvidt du er undervægtig, om du er normal vægtig, om du er overvægtig eller om du er svær overvægtig.

Der er selvfølgelig forskel på os mennesker. Nogle har fx kraftigere knogler end andre, og det er en faktor der kan påvirke hvor vi ligger vægtmæssigt, i forhold til vores højde. Det tages der dog højde for, ved at du anbefales at have en BMI der ligger imellem 18,5 og 25,0.

Jeg ved godt, at det pt diskuteres blandt fagfolk, hvorvidt BMI tabellen nu også fortæller sandheden, om din sundhed, i forhold til din vægt, men da der endnu ikke er sket en ’officiel’ ændring i brugen af BMI tabellen, anvender jeg den som den er tiltænkt. Som en indikator for om en person er undervægtig, normalvægtig og overvægtig.

–        Er du under 18,5 i dit BMI tal, så er du undervægtig

–        Ligger dit BMI tal mellem 18,5 og 25, så har du en normal vægt

–        Er du på over 25 i dit BMI tal, så har du såkaldt forhøjet vægt = du er moderat overvægtig

–        Er dit BMI tal over 30, så er du svær overvægtig

Til sidst er et BMI tal over 40 betegnet som ekstrem fedme

Tjek dit BMI tal her.
Tjek dit BMI tal her.
BMI Tabel fra bogen ‘SEX eller CHOKOLADE’
(c) Forfatter Charlotte Ellen Rønn

Charlotte Ellen Rønn

TIP til at lære bedre og huske bedre

TIP til at lære bedre og huske bedre

TIP:

Når du læser en bog, så skriv alt hvad du tænker, mens du læser.
Skriv det lige når du tænker det.
Ofte forsvinder gode og lærerige tanker igen, og vi kan helt glemme,
hvad vi tænkte for blot et øjeblik siden…

Brug en notesbog, der kun er beregnet til dette mål.

Når du har læst hele bogen, gennemgår du dine noter igen, og skriver
videre derfra i din notesbog.
Dine noter vil nu udløse endnu flere nye tanker, idéer og muligheder.
(Du ‘brainstormer’ på hvad der mere kunne om det pågældende emne).

For hver gang du bruger dine noter, tanker og nye notater, vil du styrke
din viden, holdninger og interesse for det pågældende område.

Charlotte Ellen Rønn