Tab dig 100 kg på 4 timer!

Tab dig 100 kg på 4 timer!

Tab dig 100 kg på 4 timer!

Det er lige før at der ligeså godt kunne stå sådan… på slankepille- eller slankepulveræskerne.
Flotte billeder der viser hvor meget én eller anden har tabt sig – vildt meget – på blot få dage…

Billeder kan og bliver manipuleret med.
De fleste vil gerne have en hurtig løsning på deres problem – et såkaldt Quick fix. Hvis du ikke allerede har været dér, så pas på slankepille/-pulver fælderne. Nogle har tabt sig, nogle har taget på igen, nogle er blevet syge, og nogle blev deprimerede af at prøve – uden resultat.

Er du én af dem der er havnet i fælden af smarte hjemmesider og annoncer, der har solgt dig en eller anden ‘mirakel-kur’ til kun xx kroner pr. måned.
Føler du dig snydt?

Vil du høre hemmeligheden om disse mirakel slanke-kure?
DE VIRKER IKKE!

Det er meget forskelligt hvad der virker på det enkelte menneske, men helt ærligt. Hvis der var bare ét eneste af alle disse vidundermidler, der kunne hjælpe dig 100 % af med dine overflødige kilo, og sikre at de aldrig kom på igen, samt give dig glæde og lykke med som sidegevinst, så er jeg ret sikker på at hele verden ville vide at netop dette vidundermiddel fandtes.

Nogle har brugt formuer på piller, pulver, og div. andre remedier, som ikke har hjulpet dem, som de forventede. Det værste er at mange simpelthen mister modet (endnu mere), hvis/når de tager det hele på igen, et stykke tid efter at de er stoppet med kuren. Der er også nogle, som nærmest blevet afhængige af slankemidler. For at holde vægten. En form for astronaut-kost.
Indrømmet. Der er nogle der føler sig hjulpet at slankemidlerne, og det er jo bare godt så (hvis produkterne altså ikke er skadelige). Dog er jeg overbevist om, at din interesse for at læse denne bog, er begrundet i at du ikke har haft den succes med dit vægttab, indtil nu, som du virkelig ønsker dig.

Jeg synes også at det er tankevækkende at slankemidlerne skal indtages med masser af vand, hvilket i sig selv giver en mæthedsfølelse. Og du behøver jo ikke dyre piller hver måned for at vide, at du har fordel af at drikke vand, fx en halv time før du skal spise, vel?
Der kan være risiko for alt fra ingen effekt til død, hvis du beslutter at prøve en af disse kure, så gør dig selv den tjeneste, at sætte dig rigtig godt ind i, hvad det er du indtager…

Hvis du vil tabe dig, så sker det gennem at du finder årsagen til din overvægt – inde i dig selv, dine tanker og dine handlemåder i det daglige.

Det er slet ikke så svært at gøre noget ved din overvægt, som du måske forestiller dig. Du kommer ikke til at mangle eller savne noget! Tværtimod! Du bliver så tæskestolt af dig selv og meget mere lykkelig, når du forstår hvad der er den reelle årsag til at du overspiser, og når du får løst de indvendige forhindringer til et vægttab gennem at arbejde med dine tanker og tankemønstre. Det er i virkeligheden ligeså let som at tænke en tanke!

Du får et helt nyt og meget lettere liv.

Det er præcis det jeg ønsker du skal opnå gennem bogen ‘SEX eller CHOKOLADE’

Charlotte Ellen Rønn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TILMELD DIG MIN NYHEDSMAIL NU og få besked når bogen udkommer i 2018 (tryk på ‘Afbryd’ for at fjerne denne besked) :-) Afbryd